Cykelrejse på Gravel/mtb til Côte d´Azur
Skønne og udfordrende stier med fantastiske udsigter
Om turen
SÅ ER DEN HER IGEN!
Vores tredie udgave af gravel/mtb turen til Côte d’Azur, Syd-Frankrig.
Vi har haft vores sommerhus lidt nord for byen St. Raphael i over 20 år, så vi kender området rigtig godt. I St. Raphael har vi booket værelser på hotel Domaine de l’Esterel – et dejligt golf hotel med både Spa og pool.
På denne tur cykler vi hver dag mellem 60 og 80 kilometer og vi har guider med til at finde vej og lede de forskellige hold, som deltagerne kan vælge sig ind på alt efter deres individuelle styrke. Undervejs på dagens rute holder vi en frokostpause, hvor vi spiser på en lokal fransk café, køber en sandwich eller spiser “i det grønne”.
Terrænet er mere udfordrende end en grusvej i de danske skove, både fordi vi har flere højdemeter og fordi stierne kræver en del mere teknik på grund af de lidt større sten på stierne. Størstedelen af vores kilometer på stierne foregår på brede stier – og ganske få meter på singletrack. Turen er ikke eget til total nybegyndere og det er nødvendigt, at du medbringer din egen GPS-enhed med ruterne på til turen.
Det skal understreges, at turen ikke er en konkurrence og at der køres på gravel/mtb cykler. Vælger man at køre på mtb cykel, skal man være opmærksom på at 45-55% af ruten foregår på asfaltveje – så en lettere mtb cykel vil absolut være en fordel.
Undervejs kan vi sagtens have vores små opgør med klub/rejsekammeraterne, men ellers samles der op på ruten undervejs, så holdene kommer samlet tilbage til hotellet om eftermiddagen. Her vaskes cyklerne inden vi nyder en sandwich og noget at drikke på terrassen ved poolen.
Fakta
|
Pris |
kr. 12.995,- |
|
Sværhedsgrad |
● ● ● ○ ○ |
|
Distance |
350 km |
|
Hm |
5000 |
Afgange
| 2027: | 12.05 – 18.05 | Ledige pladser |
Flyrejsen
Afgang: Onsdag den 12. maj 2027 fra Kastrup til Nice.
Hjemrejse: Tirsdag den 18. maj 2027 fra Nice til Kastrup.
Det er muligt at tilkøbe fly fra Billund. Dette er mod et mindre tillæg og med forbehold for plads på fly og med mellemlanding undervejs. Skriv til os for tilkøb fra Billund.
Tillæg eneværelse hele ugen kr. 2.800,-
Praktisk info om turen
Her finder du svar på det praktiske vedrørende
Gravel/mtb turen.
Tilmeld dig Gravel
Udfyld formularen nedenfor så modtager du en mail fra os indenfor nogle dage med en bekræftelse og betalingsmetode.