Cykelrejse til Korsika

Ca. 350 km syd for Nice ligger denne smukke ø. Vi kører på kystveje med vanvittige udsigter, vi kører inde i landet, hvor der sjældent kommer turister og vi bader i det smukke azurblå Middelhav.

Om turen

Du vil på ingen måde fortryde at have tilmeldt dig denne tur. Vi har gæster, som har været med flere gange, år efter år.

Vi starter turen med at køre “tommelfingeren rundt” som ligger på den nordlige del af Korsika. Dette navn, fordi øen nærmest ligner en knyttet hånd med tommelfingeren øverst… Vi får allerede på første dag nogle fantastiske udsigter langs med kysten, på både den ene side af tommelfingeren og den anden side.

Efter et par dage i området ved Bastia går ruten videre mod hyggelige Corte, hvor vores hotel ligger fredeligt direkte ud til en rislende flod, som vi kan tage en dukkert i.

Herfra går turen mod Porto og undervejs passerer vi det højeste pas på Korsika, Col de Vergio på 1477 m. og herefter suser vi ned til hotellet ad en næsten 30 km lang nedkørsel. På hotellet i Porto er der selvfølgelig pool, men hvis man hellere vil i Middelhavets flotte bølger, så går man blot ned til stranden i bugten.

Fra Porto går ruten videre nordpå mod Ile Rousse ad en smuk smal kystvej med fantastiske klippeformationer og betagende udsigter.

Sidste etape omkring Ile Rousse er på ca. 86 km med 1600 hm og en tur for de allerstærkeste på ca. 109 km og 1900 hm.

I Ile Rousse spiser vi til aften på torvet med udsigt til den smukkeste strand med azurblåt vand. Virkelig en fed afslutning på en forhåbentlig fantastisk uge på ”Ile de beauté”.

Fakta

Pris

kr. 14.995,-


Sværhedsgrad

● ● ● ●


Distance

650 km


Hm

11.000

Afgange

2026: 20.06 – 27.06Ledige pladser

Flyrejsen

Afgang: Lørdag den 20. juni fra Kastrup kl. 12.20 via Frankfurt til Bastia – ank. kl. 17.55

Hjemrejse: Lørdag den 27. juni fra Bastia kl. 15.15 direkte til København – ank. kl. 17.30

Tillæg eneværelse hele ugen kr. 2.700,- (begrænset pladser)

Praktisk info om turen

Her finder du svar på det praktiske vedrørende
Korsika turen.

• Fly Kastrup-Bastia t/r + cykeltransport t/r
• Bustransfer fra lufthavnen til hotellet t/r
• 7 overnatninger i delt dobbeltværelse
• Halvpension (morgen- og aftensmad)
• 6 hele cykeldage
• Kompetente, rutinerede og oplagte guider
• Aflåst cykelrum
• Bagagetransport mellem hotellerne
• Følgebil på ruten, hvis der skulle ske uheld
• Rutekort til Garmin
• Lille Frost Cycling pose til dit ekstra tøj i følgebilen

IKKE INKLUDERET
• Frokost og drikkevarer

Transporten:
Din cykel bliver kørt og sejlet til Korsika i vores kassebil, hvor den står pakket forsvarligt med pap og tæpper. Du skal aflevere cyklen “hel”, dog uden pedaler. Disse skal du lægge i din kuffert.
Din cykel skal afleveres ca. 4 dage før afrejsen, ved Ballerup Super Arena eller Børkop Cykler. Mere om alle de praktiske detaljer i infobrevet, som de tilmeldte gæster vil modtage ca. 6-8 uger før afrejsen. Cykeltransporten er inkluderet i rejsens pris.

På turen rundt i det nordlige Korsika skal vi bo på 4 forskellige hoteller – alle gode hoteller !!
Vi starter på et hotel lidt udenfor Bastia, hvor vi har 3 overnatninger. Hotellet ligger kun få meter fra den mest fantastiske sandstrand. I skønne Ile Rousse har vi som afslutning på turen 2 overnatninger på et hyggeligt hotel, hvor vi skal gå 400 m ned til torvet og spise aftensmad.

Derudover har vi én nat i Porto og én nat i Corté, på et skønt hotel med spa og udendørs pool.


HUSK BADETØJ !

Rigtig mange fik først øjnene op for denne fantastiske ø, da Touren i 2013 startede her med 3 spektakulære etaper.
Strandene omkring øen er nærmest som i Caribien, med krystalklart vand, som vi kan nyde synet af, når vi kører langs med kysten og som vi kan kaste os i ved de fleste hoteller. Vejene inde på øen er ikke de allerbedste, men det overskygges af de helt vidunderlige udsigter, som vi får.

Jeg anbefaler, at du har kørt ca. 3000 km hjemmefra (fra 1. januar), så du får mest muligt ud af turen.

Vejret i juni måned er både varmt og dejligt med masser af sol, men der kan godt komme en tordenbyge, der som regel er hurtig overstået. Generelt er vejret dog i top !

1. etape kalder vi “tommel-fingeren rundt”. Vi får allerede første dag nogle vilde udsigter ud over havet og et par gode stigninger, hvor vi kan dyste mod hinanden. Turen er lang og byder på ca. 121 km med 2500 hm.


2. etape starter hårdt ud blot få km fra hotellet med stigningen over Col de Teghime på 536 meter. Vi kører gennem den smukke ferie-havneby St. Florent og op i landskabet efterfølgende. Her kører vi på små bjergveje og skal passe på dyrene i naturen. Ca. 87 km og 1600 hm (dog kører 3. holdet kun 77 km med ca. 1400 hm).


3. etape forlader vi kysten og kører ind mod midten af øen til Corté. Ruten går meget af tiden ad små snoede bjergveje, hvor vi med stor sandsynlighed møder sorte vildsvin og rovfugle. Vi spiser frokost på en meget lille lokal café ude i “ingen-mands-land”. Kontrasten er stor denne dag, for vi starter etapen ude ved stranden lige syd for Bastia og slutter i en dal uden for den tidligere hovedstad Corté, hvor hotellet ligger lige ved siden af en rislende flod, der kommer oppe fra de høje bjerge. Ca. 111 km og 1800 hm.


4. etape går det op og op, for på denne tur passerer vi det højeste pas på Korsika, Col de Vergio på 1477 m.  Men inden vi når så langt, er vi kørt igennem en flot kløft med udsigter til både høje skrænter og dybt ned til floden. Efter en let frokost kæmper vi os op igennem skoven mod toppen af Col de Vergio, hvorefter en godt 30 km lang nedkørsel venter inden vi er på hotellet i Porto. Ca. 106 km og 2400 hm for 1. holdet, mens 2. og 3. holdet kører 86 km med 2000 hm.


5. etape køres fra naturskønne Porto og op ad den klipperige vestlige kystvej med fantastisk flotte udsigter over det azurblå hav. Vi overnatter i Ile Rousse, der bare oser af afslapning og ferie med en badestrand så skøn som i Caribien. Ca. 90 km og 1900 hm.


6. og sidste etape går fra Ile Rousse til Ile Rousse, en rundtur ind i landet – mega smukt !! Vi har en rute på ca. 86 km med 1600 hm og en tur for de allerstærkeste på ca. 109 km og 1900 hm

Tilmeld dig Korsika 2026

Udfyld formularen nedenfor så modtager du en mail fra os indenfor nogle dage med en bekræftelse og betalingsmetode.

Hvilken cyklerejse?
Phone number
Mobil nr. til pårørende
Fødselsår
Address
Læs rejse bestemmelser