Cykelrejse til Mallorca Light

Mallorca byder på storslåede stigninger, smukke kystveje og uforglemmelige udsigter.
Fra legendariske ruter til hyggelige caféhold, her er der plads til alle.

Om turen

Du får fuldstændig samme tur som de andre Mallorca gæster dog står du selv for bestilling og betaling af flybillet til dig og din cykel – derfor navnet Mallorca “Light”.

Du kan også vælge at leje en cykel på Mallorca f.eks. hos Liberty Sport (Dani) via dette link https://libertysport.es/en/rent/bicycles-road-disc/

Liberty Sport ligger 300 m fra vores hotel i Portals Nous.

Vælger du denne Light model ankommer du selv til vores Hotel Marina Portals i Portals Nous, der ligger ca. 20 min. kørsel fra Palma lufthavn, og derefter indgår du i gruppen.

Mallorca er en fantastisk smuk og kuperet ø perfekt til cykling. Bilisterne er – som regel – meget hensynsfulde og vejret er – som regel – dejligt !!
På Mallorca kan alle være med, for vi har ruter med forskellige sværhedsgrader.

Vi tager både turen op over stigningerne til Soller, Puig Major og Valldemossa – samt den smukke tur langs kysten nordover fra Andraitx til Banyalbufar.

Alle, der har været på Mallorca, kender “Appelsinboden”, “Hullet” eller Sa Calobra, som det rigtigt hedder – og her kommer vi selvfølgelig også forbi i løbet af vores uge på solskinsøen.

Vi har plads til alle – både hvis du vil køre stærkt på hold 1 eller bare trille en tur for dig selv eller med et selvstyrende caféhold. Ydermere er der altid en lille flok gæster, der ikke har cykler med, som tager sig en god gåtur hver formiddag.

Alle kan blive aktiveret på denne tur til “Middelhavets perle”.
På cykelholdene har vi vores friske guider med hele ugen, som har hver deres hold og mon ikke du vil kunne finde dig tilrette på ét af disse hold. Vi kører på racer og har naturligvis holdt os i gang hen over vinteren.

Vi starter ud efter morgenmaden, spiser frokost undervejs og vender tilbage til hotellet om eftermiddagen, hvor der er tid til en dukkert i poolen eller en tur hen på caféen i havnen …

Hver aften holder vi møde i den store mødesal om næste dags ruter, vejr osv. og måske finder jeg en god historie frem fra min egen tid som aktiv rytter eller da jeg var sportsdirektør hos Bjarne Riis og Team Sky…

Fakta

Pris

kr. 6.495,-


Sværhedsgrad

● ●


Distance

700 km


Hm

8000

Afgange

2026: 18.04 – 25.04Ledige pladser

Flyrejsen

Du bestiller og betaler selv din flybillet.

Praktisk info om turen

Her finder du svar på det praktiske vedrørende
Mallorca Light turen.

• 7 overnatninger på Hotel Marina Portals i delt dobbeltværelse
• Halvpension (morgen- og aftensmad, virkelig god og stor buffet)
• 6 hele cykeldage
• Kompetente, rutinerede og oplagte guider
• Aflåst cykelrum
• Stort mødelokale til briefing om morgendagens strabadser
• En “følgebil” på ruten, hvis der skulle ske uheld
• Daglige formiddags gåture for dem der ikke har cykler med
• Lille Frost Cycling pose til dit ekstra tøj i følgebilen

IKKE INKLUDERET
Flybillet, cykeltransport, lufthavnstransfer, turist/hotel-skat, frokost og drikkevarer

Du kan vælge følgende:
• Du lejer en cykel på Mallorca (Liberty Sport ligger 300 m fra vores hotel) – skriv eller ring til os ang. pris for dette.
• Du booker din racercykel på “dit” fly til/fra Mallorca

Vi bor på det dejlige 4-stjernet Hotel Marina Portals i den lille hyggelige by, Portals Nous ca. 10 km fra Palma centrum. Der er gode senge, spa område, stor udendørs pool og lille indendørs bassin.
Se mere om vores hotel her
Se også denne lille video fra vores Mallorca tur i 2014 her.

Jeg har selv trænet øen tynd, da jeg var aktiv cykelrytter i 80’erne og 90’erne, men tog så en pause fra Mallorca på næsten 10 år, inden jeg, som sportsdirektør vendte tilbage til øen på træningslejr. Det fik igen tankerne om en forårstur på øen til at blusse op i mit hoved, da øen har både bakker, bjerge, flade veje og ikke mindst dejligt vejr.
Der vil på denne træningslejr være 5-6 veloplagte guider til at få gæsterne godt igennem dagens etaper.

Jeg anbefaler, at du kører ca. 2.000 km (fra 1. januar) for så har du overskud og kan nyde ruterne bedst muligt.

I april måned kan det både være varmt og dejligt solskinsvejr og regn og kulde i samme uge. Generelt er vejret dog som på en god sommerdag i Danmark, da de er ca. 1½-2 måneder længere fremme på den spanske solskins-ø.

På denne tur er der også plads til, at du kan tage din kone/kæreste med, for vi bliver på samme hotel hele ugen, hvilket gør, at der også er tid til at hygge sig med sin ledsager efter dagens etape.
Til ledsagerne kan vi tilbyde en gå-tur hver formiddag, efter vi har sendt cykelrytterne afsted. Gå-turen er på ca. 2 timer og foregår i “rask trav” med indlagt drikkepause 🙂 så husk dine gummisko, når du pakker din kuffert !!!

Tilmed dig Mallorca Light 2026

Udflyd formularen nedenfor for at sende os en besked om din tilmelding. Så for du en email tilbage indefor nogle dage med konfirmation og betalings metode.

Hvilken cyklerejse?
Phone number
Mobil nr. til pårørende
Fødselsår
Address
Læs rejse bestemmelser