Cykelrejse til Mallorca
Mallorca byder på storslåede stigninger, smukke kystveje og uforglemmelige udsigter.
Fra legendariske ruter til hyggelige caféhold, her er der plads til alle.
Om turen
Mallorca er en fantastisk smuk og kuperet ø perfekt til cykling. Bilisterne er – som regel – meget hensynsfulde og vejret er – som regel – dejligt !!
På Mallorca kan alle være med, for vi har ruter med forskellige sværhedsgrader.
Vi tager både turen op over stigningerne til Soller, Puig Major og Valldemossa – samt den smukke tur langs kysten nordover fra Andratx til Banyalbufar.
Alle, der har været på Mallorca, kender nok “Appelsinboden”, “Hullet” eller Sa Calobra, som det rigtigt hedder – og her kommer vi selvfølgelig også forbi i løbet af vores uge på solskinsøen.
Vi har plads til alle, både hvis du vil køre stærkt på hold 1 eller bare vil trille en tur for dig selv eller med et selvstyrende caféhold. Ydermere er der altid en lille flok gæster, der ikke har cykler med, som tager sig en god gåtur hver formiddag.
Alle kan blive aktiveret på denne tur til “Middelhavets perle”.
På cykelholdene har vi vores friske guider med hele ugen, som har hver deres hold og mon ikke du vil kunne finde dig tilrette på ét af disse hold. Vi kører på racer og har naturligvis holdt os i gang hen over vinteren.
Vi starter ud efter morgenmaden, spiser frokost undervejs og vender tilbage til hotellet om eftermiddagen, hvor der er tid til en dukkert i poolen eller en tur hen på caféen i havnen …
Hver aften holder vi møde i den store mødesal om næste dags ruter, vejr osv. og måske finder jeg en god historie frem fra min egen tid som aktiv rytter eller da jeg var sportsdirektør hos Bjarne Riis og Team Sky…
Fakta
|
Pris |
kr. 9695,- |
|
Sværhedsgrad |
● ● ○ ○ ○ |
|
Distance |
700 km |
|
Hm |
8000 |
Afgange
| 2026: | 18.04 – 25.04 | Få pladser |
Flyrejsen
Gruppe 1:
Afgang: Lørdag den 18. april fra Kastrup kl. 08:15 direkte med SAS til Palma, ankomst kl. 11:20
Hjemrejse: Lørdag den 25. april fra Palma kl. 12:10 direkte med SAS til Kastrup ankomst kl. 15:20
Gruppe 2:
Afgang: Lørdag den 18. april fra Kastrup kl. 10:20 direkte med SAS til Palma, ankomst kl. 13:25
Hjemrejse: Lørdag den 25. april fra Palma kl. 14:15 direkte med SAS til Kastrup (ankomst 17:25)
Tillæg cykeltransport af egen cykel: kr. 1.000,-Tillæg eneværelse for hele ugen kr. 2.500,-
Praktisk info om turen
Her finder du svar på det praktiske vedrørende
Mallorca turen.
Tilmed dig Mallorca 2026
Udfyld formularen nedenfor så modtager du en mail fra os indenfor nogle dage med en bekræftelse og betalingsmetode.