Mød familien Frost
Frost Cycling er et familiedrevet rejsefirma fyldt med cykeltosser. Vi har alle haft vores tid i sadlen og cykling er den røde tråd, som snor sig gennem familien. Med over 20 års erfaring med cykelrejser er vi eksperter i at arrangere og afvikle grupperejser med et personligt touch. Du er på tur med Familien Frost og vi er med dig hele vejen for at sikre, at du får den bedste oplevelse. Men vi ville ikke kunne klare det uden hjælp fra en perlerække af passionerede folk som kører følgebil, står for pakning og transport af cykler, og så selvfølgelig – vores dygtige guider! De er alle æresmedlemmer af Familien Frost – og glæder sig til at byde dig velkommen.
Dan Frost
Founder
Dan kørte sit første cykelløb som 13-årig og før han sluttede karrieren efter OL i Barcelona var hans palmarès blevet prydet med utallige sejre. Det blev til hele 19 danske elitemesterskaber i forskellige discipliner såsom linjeløb og enkeltstart på landevej, forfølgelsesløb, holdløb og selvfølgelig pointløb på banen. Cykelbanen var Dans foretrukne domæne og her vandt han VM-guld i pointløb og senere guld i samme disciplin ved OL i Seoul. Med en stærk næse for taktik blev Dan efter karrieren landstræner på banen og senere også sportsdirektør på storhold som Team CSC (senere Team Saxo-Bank og Team Saxo-Tinkoff) og Team Sky. Dan har også arbejdet med Tour de France organisationen og som ekspert for både Danmarks Radio og Eurosport. Sideløbende med alt dette har han i over 20 år lavet cykelrejser sammen med sin kone, Isabelle.
Isabelle Frost
CEO
Isabelle, bedre kendt som Isa, mødte Dan i Hvidovre Cykle Klub, hvor de begge kørte. Isa er halvt fransk og hev derfor Dan med til Frankrig, hvor han kørte cykelløb for CS Dammarie. Her sørgede Isa for alt det praktiske, så det blev pludseligt attraktivt for andre danske ryttere som bl.a. Brian Holm, Jesper Skibby og Johnny Weltz at komme ned og køre for holdet. Helt færdig med cyklen var hun dog ikke selv, så hun svang pisken som spinning instruktør i nogle år. Efter at have arbejdet mange år på et ministerkontor med at planlægge, organisere mm. gik Isa i 2006 fuldtid ind i firmaet og det er derfor hende, der i dag tager sig af fly, bus, hoteller og meget andet. Det er Isa der med hård hånd indgår aftaler og sørger for kvalitetskontrollen på hoteller og restauranter. Og med fransk pas er Isa uvurderlig, når der arrangeres ture i Frankrig.
André Frost
Guide og PR-ansvarlig
André har været med på cykelrejserne siden han var helt ung. Det blev således hurtigt til en plads som guide på mange af turene. Derfor er han velbevandret i ruter, sprog og vejledning hvad end det er i Frankrig, Spanien eller Italien. Med en travl karriere i TV-branchen har André nu valgt at gå ind i familie-firmaet med hele sin passion for cykling som drivkraft. Det er André der står for at kommunikere øjeblikke fra vores fantastiske rejser ud til omverdenen. Fremover vil André også være at finde på de fleste af rejserne i rollen som guide og en altid glad hjælper.
Historien Frost Cycling:
Begge uger er en stor succes og i løbet af vinteren 2001 går Holger Danske Bustrafik og Dan Frost hver til sit og arrangerer efterfølgende rejser hver for sig.
Dan Frost Cykelrejser begynder også at have firma-grupper med på cykelrejser. Firmaer som f.eks. FL Smidth, Scan Com, Altea, Deloitte, Stark/Brynje, Enavate og Team Aarhus har bl.a. været på deltagerlisten gennem årene.
Klubberne sender i disse år flere og flere af deres medlemmer med som deltagere på ture med Dan Frost Cykelrejser.
Klubber som bl.a. Roskilde Cykel Motion, Ishøj Cykel Motion, Skælskør Cykelklub, CK Djurs, CMO (Odense), Baghjulet (Middelfart), Esbjerg Cykel Motion, Haslev Cykel Motion Christiansfeld Cykel Motion, CK Viking (Frederikssund), Holbæk Cykelsport og Snekkersten Cykel Motion er med på rejserne fremover.
Turen er fra start af en succes – og turen har hvert år deltagelse af Dan Frost Cyclings største hold på sæsonen. Hotel Marina Portal har været vores foretrukne hotel lige siden starten på Mallorca.
Dan Frost Cykelrejser laver en speciel 10 års jubilæumsudgave af en deltagertrøje dette år.
Dan Frost Cycling laver en speciel 20 års jubilæumsudgave af en deltagertrøje dette år.
Gravel er det nye hit i cykelsporten og Frost Cycling er med på bølgen og laver den første tur på Gravelcykler ved St. Raphael på Côte d’Azur-kysten.
Turen går til Californien og byder på 7 etaper fra San Francisco til Los Angeles.